Kan man som 60-årig tage på cykeltur i Himalaya?

Hvordan vil kroppen reagere på højden og den tynde luft?

Kan benene overhovedet holde cyklen i gang op ad de lange, stejle stigninger?

Og hvad med dårlige veje og krydsning af rivende strømme?

Det var nogle af de spørgsmål, jeg måtte stille mig selv da min søn, Tore, inviterede mig på cykeltur i indisk Himalaya.

Tore havde i 10 år cyklet verden tynd, mens jeg havde fulgt med på kortet derhjemme. For mig var turen den første erfaring med turcykling.

Foredraget bringer tilhøreren gennem den betagende og dramatiske natur i nogle af Himalayas mest afsides egne, gennem små, tibetansk-buddhistiske landsbyer, over bjergpas op til 4500 meter, der hiver luften ud af en tresårig krop.

Undervejs i foredraget fortæller jeg om naturen og kulturen i de egne, vi cyklede igennem. Jeg fortæller om mødet med mennesker, fra skrankepaven over den ensomme hyrde i stenhulen til manden, der hårdnakket påstod, at jeg måtte være alkoholiker. Og jeg prøver at give svarene på de spørgsmål, som havde optaget mig før turen. Foredraget er ledsaget af et væld af farvestrålende billeder.

​

​