top of page

POUL GRØNNE KRISTENSEN - REJSEFOREDRAG MED BILLEDER

 

DET DELTE TYSKLAND

SET FRA CYKELSADLEN

Det delte Tyskland
set fra cykelsadlen

Grænsemuseum Mödlareuth

I godt 40 år var Tyskland delt i Vesttyskland og Østtyskland (DDR).

Den 1350 km. lange grænse mellem de to Tysklande var ikke bare en almindelig grænse.  

Det var en dødsstribe med intens bevogtning, automatiske skydeanlæg og miner; et bestialsk, næsten uigennemtrængeligt ingenmandsland. For de DDR-borgere, der boede i den 5 kilometer bredde spærrezone langs grænsen, var dagligdagen kendetegnet ved kontrol, trussel om tvangsforflytning og konstant overvågning. For dem, der prøvede at krydse den, var det med livet som indsats.
I foredraget beskrives den 1200 km lange cykeltur, som jeg i foråret 2016 foretog langs denne grænse fra Lübeck i nord til Hof i syd, hvor de to Tysklande og Tjekkoslovakiet mødtes. Ruten går så tæt på grænsen som muligt, og i foredraget fortælles om og vises billeder fra grænsemuseer, gamle grænseanlæg og mindesteder, der fortælles om natur og kultur undervejs, og ikke mindst beskrives mødet med nogle af de mennesker, for hvem grænsen havde så stor personlig betydning.  Disse personlige oplevelser sættes i foredraget ind i den historiske og kulturelle ramme og ledsages af masser af fotos og illustrationer.

Dreiländereck

Dreiländereck

Mödlareuth

Mödlareuth

Ummerstadt, Thüringen

Ummerstadt, Thüringen

Mödlareuth

Mödlareuth

Ved Elben

Ved Elben

Den bumpede vej

Den bumpede vej

Et sted i Thüringen

Et sted i Thüringen

Cykelkupe

Cykelkupe

Mödlareuth

Mödlareuth

Mödlareuth

Mödlareuth

Minde

Minde

DDr vagttårn

DDr vagttårn

Tyskland

Tyskland

Ilsenburg, Harzen

Ilsenburg, Harzen

Kontrolsted

Kontrolsted

Lange veje

Lange veje

En majdag

En majdag

Elben

Elben

bottom of page